OM

Mit navn er Kristiane, jeg er 34 år gammel, bor i Søften med min mand og mine to små piger, og så er jeg verdens mest motiverede mediegrafikerelev.


2020 blev året, der ændrede mit liv. Jeg valgte at læse igen til Mediegrafiker for at jagte drømmen om en karriere inden for det grafiske område. Jeg er færdig med Grundforløb 2 og søger nu elevplads.  

Jeg har allerede en uddannelse indenfor Kunsthistorie, men har fundet ud af at jeg trives bedst i noget mere teknisk og kreativt. Min tidligere uddannelse vil fungere som fundament for mit grafiske arbejde, idet jeg allerede har en forståelse for det visuelle og æstetisk velfungerende. 


Jeg er en loyal og omsorgsfuld person, der godt kan lide at hjælpe andre og dele min viden. Jeg er altid engageret i mine gøremål, både i fritiden og på arbejde, og jeg gør altid mit bedste. 

Pålidelighed, stabilitet og positivitet er nøgleord for mig og jeg har en stor lyst til at lære nye ting. Når jeg skal slappe af tegner jeg illustrationer på computeren eller laver blyantsskitser. For tiden arbejder jeg med mit portfolio og opdaterer min hjemmeside, der viser mit potentiale og hvad jeg kan tilbyde indtil videre. 


Jeg kan ikke få armene ned over, hvor glad jeg er over beslutningen om at læse videre, og hvor fantastisk det er, at skabe kreative ting på computeren. Valget var det helt rigtige! Nu glæder jeg mig til en spændende hverdag på en god arbejdsplads og jeg søger derfor elevplads i en fed virksomhed. 

Om virksomheden arbejder med rengøring, biler, mad, byggebranchen eller er et reklamebureau, er for mig helt det samme. Det handler nemlig om at arbejde med det grafiske udtryk - og det kan man gøre mange steder.


Så kære dig, der læser med!

Er du eller kender du nogen, der kender nogen, der kender nogen, som er frisk på at få en kreativ mediegrafikerelev på deres arbejdsplads med stor lyst til at lære?

Så sig endelig til!


De bedste hilsner

Kristiane